Det laver vi

Fra sommerfuglesafarier og vilde blomster til frøindsamling, foredrag og naturkunst. Vi tror på, at naturen kommer tættere på, når vi oplever den og lærer den at kende.

Gennem årene har vi derfor både skabt vores egne projekter og aktiviteter og været med, når andre har sat natur og biodiversitet på programmet. Blandt andet:

  • Sommerfuglesafarier – vi arrangerer hvert år to sommerfuglesafarier på Østbjerglund, hvor vi går på opdagelse efter sommerfugle og fortæller om deres liv og levesteder.
  • Sommerfuglebed og vildeng – vi har etableret levesteder med værts- og nektarplanter, blandt andet Sommerfuglebedet og den vilde eng på Østre Kirkegård i Vejle.
  • Frøindsamling og opformering – vi samler frø fra vilde, hjemmehørende planter, får dem opformeret og formidler frø og viden videre.
  • Mere natur ved virksomheder – vi hjælper virksomheder med konkrete idéer til, hvordan de kan give naturen mere plads omkring arbejdspladsen og skabe bedre forhold for sommerfugle, insekter og andre arter.
  • Krible Krable-dage – vi har sammen med naturvejleder arrangeret dage, hvor børn og familier går på opdagelse efter smådyr og lærer om biodiversitet.
  • Naturens Dag – vi har arrangeret aktiviteter med naturoplevelser, formidling og kreative indslag for børn og voksne.
  • Foredrag – vi har inviteret naturformidlere og eksperter til at fortælle om blandt andet sommerfugle, insekter og biodiversitet.
  • Havebesøg og naturture – vi har blandt andet besøgt Lones Landhave på Hærvejen og Østbjerglund og hentet inspiration fra både den dyrkede have og den vilde natur.
  • Natur, kunst og poesi – vi har været medarrangør af ture og arrangementer, hvor natur møder kunst og kultur, blandt andet med afsæt i Inger Christensens Sommerfugledalen.
  • Naturmøder og festivaler – vi deltager med egne workshops og aktiviteter, hvor børn og voksne kan blive klogere på sommerfugle, insekter og biodiversitet.

Fælles for det hele er ønsket om at gøre det lettere – og sjovere – at lære naturen at kende og selv være med til at give den mere plads.