Torsdag den 6. juni 2019 kl. 16.00-19.00
Sommeren er kommet og det er på høje tid at få jord under neglene. Hvis du har grønne fingre og ønsker at blive en del af Vejles nye byhave, så vil vi fra Fælleden byde dig velkommen til have-byggedag. Jorden er nu klargjort, vandtankene er klar og alt hvad vi behøver derudover er dig!
Der er flere typer harver at vælge imellem. Du kan få din egen køkkenhave på enten 10x5m eller 2x3m, eller du kan deltage i fælleshaven, hvor du sammen med andre deler ansvar og udbytte. På torsdag, 6. Juni vil vi afmærke de forskellige haver og designe havens overordnede udseende. Det er en glimrende mulighed for at møde haveinteresserede fra Vejle, samtidig med at du dyrker din egen have. Det koster kun et årligt medlemskab på 100kr til Dyrk Vejle. Selve haven er gratis i år! Medlemskab kan betales på kontonr 8401 1199480 (Merkur Bank) eller på MobilePay 77126. Skriv gerne ”Fælleden + dit navn” i beskeden. Vi glæder os til at se dig I haven torsdag fra 16 – og glem ikke dine gummistøvler og havehandsker!